Sofiendals
Findes der Parson Russell Terrier ?
-Skrevet af veninden.
Svaret er nej.
For hos Sofiendals residensen er der ikke noget der hedder Parson Russell Terrier. De hedder "Lindas Race" eller "Bøfferne".
Disse hunde har en særlig betydning for Linda da de repræsenterer hendes forbindelse i at være meget proffessionel som avler, dommer og udstiller. Det er ofte meget hårdt følelsesmæssigt at skulle lave nogle svære valg for at fremme sine racers kvaliteter så man får sunde, stærke hunde vi andre får glæde af i mange, mange år. Ligesom også avlerne af Bøfferne må gøre.
Til Linda der bare elsker hunde og ikke kan leve uden og så gerne vil forkæle dem og elske dem hele deres liv. Bøfferne er Lindas hjerte og sjæl som menneske.
Linda har altid haft en svaghed for denne race
og der skal bare være en af slagsen
i hjemmet som Linda kan ødelægge,
som familien kalder det.
En Bøf skal nemlig møgforkæles og med
allevegne lige fra den "lokale" købmand
(en frisk lille tur på 6 km,-
sådan er det jo på landet) til en sviptur
til Moster der bor i København.
Og en Bøf er altid en Parson Russell. Hvordan det blev sådan tror jeg er skæbnens tilfældighed for der er langt fra denne pjuskede race til Lindas sorte perler i Skotter.
I Lindas liv har der levet to Bøffer og i foråret 2008 kom Bøf den Tredje til som dog ind imellem også lyder navnet Pølse. Jeg har udtalt min uforbeholdne mening om valget af navne men det har altid været sådan og vil altid være.
Som en person tæt på Linda oplever jeg mange øjeblikke med Bøfferne til trods for at jeg bor i København og hun i Vest Sjælland.
Mine telefon oplevelser består oftest i "smask...smask...smask...". Så ved jeg at Linda og Bøf deler en chokofant stang.
"Smooch, smooch" lyde betyder de kysser og mærkelige "dddddææææbhgjrelllll" messenger beskeder er Bøf der ihærdigt forsøger at få Lindas opmærksomhed ved at tampe på tastaturet
Bøf den Første
20. Januar 1982 - 5. Oktober 1995
Bøf den Første er før min tid som Lindas veninde. Men alligevel kender jeg ham lidt gennem Linda. Han var med i nogle store begivenheder i Lindas liv og både dem og Første Bøf nævnes ofte i vores samtaler.
Bøf den Første er nok den Bøf Linda mener er den smukkeste Bøf hun har haft. Og det er en stor, stor ære!
For Linda elsker sine Bøffer men hun har ikke haft meget til overs for deres æsteriske udseende. Jeg tror faktisk Lindas ord er "grim". Efter min mening kræver det et stort menneske at elske noget man både syntes egentlig er grimt og navngiver dem som hun gør. En "mor" elsker sit barn uanset hvad.
Som både veninde og webmaster har jeg fået frie hænder med denne side men der var et ufravigeligt krav. Billederne af Bøf den Første der kysses af Lindas første barn Sacha skulle med uanset kvaliteten af billedet. Jeg tror nok en Bøf er Lindas fjerde barn selvom hun ikke vil være ved det.
Bøf den Første var,- og er højt elsket og er starten på en lang æra ved Sofiendals.
Bøf den Anden
23. Juni 1996 - 19. Marts 2008
Bøf den Anden var absolut fuldstændig spoleret af forkælelse. Lindas første hund som voksen og enerådig over hans opdragelse. Linda kan fint opdrage sine hunde godt ellers havde hun ikke været så successfuld som opdrætter. Men altså... der svipsede vist lige noget ved Bøf.
Han kunne ikke eksistere uden Linda ved sin side. Tog hun afsted uden ham blev han dybt ulykkelig uanset hvor meget han blev nuslet om af sin frustrerede passer. Og en ligeså ulykkelig Linda velvidende at Bøf var ked af det. Så Bøf var med allevegne han kunne.
Bøf havde et ret specielt forhold til Linda.
For nok kunne han ikke leve uden hende
men herren gad altså ikke kysse med
hende eller sidde og hænge i timevis.
Hun fik altid en bragende velkomst lige
når hun kom hjem om det var 5 minutter
siden hun kørte eller flere timer. Men så
var det bal også forbi. Nu var Linda
hjemme, alt var som det skulle være og
så fik hun ellers den kolde hundeskulder.
Man har vel sin værdighed.
Men men...kunne man være i yndlings møblet sofaen lige i den gode ende og dele chocofanter med moar så var det da okay.
Hvordan de så lige delte ved jeg ikke rigtig for jeg ved godt hvor meget de begge elskede chocofanter, så der må være faldet mange af dem ved fronten i tidens løb. Og mange flere vil "falde" fremover.
Det kunne også "accepteres" at sidde med forpoterne på skødet og blive kælet under hagen. Ellers kunne man da altid lege varmepude for katten eller sove lag på lag med en anden hund.
Bøf havde også en kæreste Chili der boede på Bornholm og derved blev han også far i sit liv og hun var hans ledsager ved Lindas første bryllup.
Efter et langt godt liv måtte Bøf´s hjerte give op og hans bortgang bragte mange tårer til farvel. Lagt i sit yndlingstæppe på favorit pladsen i sofaen omgivet af sin familie. Hvad mere kan en Bøf ønske sig af livet på jorden og livet i hundehimlen.
Men jeg tror stadig at Bøf er med Linda på tur og det vil han altid være...
If tears could build a stairway, and memories were a lane,
I would walk right up to Heaven to bring you home again.
No farewell's were spoken, no time for goodbye, you were gone before I knew it,
and only God knows why.
My heart still aches in sadness, and secret tears will flow, what is meant to me to lose you,
No one will ever know.
